Blogs

Wink
May
16

Elefanterne tramper langsomt frem.

Tag: FIFA 12, VP Klub under Danskfifaliga.dk, VP Ligaen

Elefanterne, en ny klub i DFL VP ligaen og generelt, skulle igår (15/05) prøve at se om de kunne trække nogle point hjem i deres første 2 kampe.

Spillerne på holdet har kun spillet sammen få gange og består hovedsageligt af King, Kenneth Ramos, Ham der Arnel aka Mario Gomez ;D og alabi forsvarsspilleren Bilmedskilt.

Nerverne var store før første kamp som var imod Machiavelli, som har rutinerede kræfter som MR. Sachse the Wizard, Brønd mfl. Kampen blev spillet meget nervøst men Elefanterne kom foran 1-0 og havde chancerne til mere i første halvleg.

Anden halvleg var desværre for defensivt præget fra Elefanternes side og Machiavelli pressede meget på og det lykkes Søestrøm fra Machiavelli at udligne i det 90 minut efter hjørnespark. 1-1 var et fair resultat set over en hel kamp. Dog var der kæmpe skideballe fra Bilmedskilts side og vidner beretter at de hørte piske lyde og skrig fra Elefanternes omklædningsrum .

I kamp 2 stod FC Bone Breaker på menuen og efter en taktisk ændring omkring den defensive del blev det et mere kontrolleret spil fra Elefanternes side og 2 flotte omstillingsmål og flere chancer udover gav en flot og fortjent 2-0 sejr til Elefanterne som kunne glæde sig over 4 point efter 2 kampe.

Bilmedskilt udtaler efter kampene at det var en fin start. Vi ved godt at vi først skal møde kæmpe favoritterne i runde 2 men det er sgu altid godt at komme fint fra land. Jeg måtte lige "ruske" gang i spillerne efter 1-1 kampen og "slå" fast hvordan vi skulle gør det bedre men overall var det 2 gode kampe i forhold til vi er et nyt hold. ---------------------------------------------------------------------------------------

Rundens to sidste kampe spilles senere og Elefanterne går efter at få minimum 3 point i de 2 kampe.

Smile
May
16

FC Buldogs(Klub laverens største stavefejl :-))

Tag: Fc Buldogs, VP Hold, VP Ligaen

Hej Allesammen,

Jeg vil fortælle jer allesammen om vores første sæson i den danske VP liga. 

Vi mødte i første kamp FC Fizz som vi vandt 4-2 over, Heskey scorede 2 hovedstødsmål. Det  sjove er at Fizz's målmand er også storebror til en fra vores hold, så det var en vigtig sejr:-) Anden kamp, spillede vi mod Bilbao. En kamp vi havde indstillet os på at tabe med så få mål som muligt, hvilket jo gik meget godt vi tabte 3-0, EmilBach som vi os kender i virkeligheden scorede en kasse for Bilbao.

Vi ses i næste afsnit ( hahahaha )

/Mikkel

May
15

FIFA NOOBS !!

Tag: VP Ligaen

Igår gik sæson 2 for vp ligaen igang, og vi (FIFA Noobs) har vores første kamp idag. Vi har nu gennem lang tid spillet os op som nummer 121 i verden, og vores mål er selvfølgelig og vinde vp ligaen. Vi har fået os en ordentlig portion spillere der har tilføjet holdet utrolig meget, og med en trup på 10 spillere ser vi os rigtig godt rustet til og nå vores mål.

Der vil senere komme et kamp referat af aftenens kampe, og kommende kampe i ligaen. Modstanderen i aften hedder FC Fizz og Ath Bilbao, sidst nævnte er på papiret nok og bliver den sværeste modstander vi kommer til og møde i ligaen så bliver spændende.

Kampen mod FC Fizz blev legene let, og endte 7-0 men kunne være endt meget større. Der gik for meget pjat i det, men ogs iorden mod så ringe en modstander. Målscorende i kampen blev Jay med hele 4 kasser Bikerjensen med 2 og True lavede et enkelt, assisterne stod Jay også får 2 styks fra ham og 2 af Bikerjensen.

Kampen mod Ath Bilbao blev som forventet en meget tæt kamp, med et par enkle muligheder i hver ende. Kampen endte 0-0, som må siges og være et helt fortjent resultat for begge parter.

Så blev det tid til og møde Machiavelli FC, et hold vi regnede med vi ville slå men sådan gik det ikke. Vi startede ellers som lyn og torden og efter kun 5 min stod den 1-0 på mål fra Bikerjensen, men da vi ikke havde haft mulighed for og varme op (ingen spillede kampe idag) fik de udlignet til 1-1. Og uanset vores konstante pres ville bolden ikke ind, vi var simpelthen for uskarpe. Men stort tillykke til Søstrøm & CO, bliver nok deres største resultat de får i deres klubs historie.

Smile
May
14

Min vej op fra opryknings puljen

Tag: FIFA 12

Vil gerne skrive om min vej fra opryknings puljen og til hvor jeg nu engang ender, har før været oppe i anden divisionen, men er pga flytning gået ud af turneringen op til flere gange.

Har lige spillet mine 2 første kampe i puljen idag, og har valgt Napoli til den første sæson. Det gik sådan her.

Første kamp var mod Man City i min pulje, og man ved jo aldrig hvad der venter i opryknings puljerne. Det kan være FC Zulu bold eller den nye dfl "champ" der sidder på den anden side af skærmen  MEN jeg vandt nu uden problemer 4-0 i en kamp der kunne have endt med meget større cifre til undertegnede.

Anden kamp blev en mere jævn dyst, og da jeg efter et kvarters tid slagter modstanderens angriber i feltet giver det straffe. Men som så mange spillere gør, skyder han præcist der jeg gætter på og nupper sparket. Dog gik jeg ikke fra aktionen med hoved højt, da Cannavaro får det røde kort for selve straffesparket. Vi kommer længere hen og pludselig kommer jeg igennem med velspillede 1 2 afleveringer og udspiller fuldstændig min modstander til 1-0, i halvlegen får jeg sat en ekstra mand i deffensiven for og dække for Cannavaro. MEN alligevel får min modstander udlignet i 82 min, efter igen en jævnbyrdig halvleg (dog med et lille pres fra hans side grundet det røde kort) Efter scoringen går jeg så efter sejren, og smider det hele frem og det giver pote. For angrebet efter modstanderens scoring smider jeg et indlæg ind til Cavani der flugter den i mål til slut resultatet 2-1.

En god start på opryknings puljen, og ser nu frem til mine kommende modstandere. Der kommer selvfølgelig mere når der er blevet spillet yderligere

Tredje kamp skulle være mod Santos, men som i så mange andre kampe i opryknings puljerne er den blevet aflyst og jeg får derfor en 3-0 sejr -_-

Apr
08

En lille beretning fra FIWC 2012

Tag: fiwc 2012, Messivilly
Lørdag d.7 april fra kl.10 til 18 skulle der findes 2 personer, som skulle repræsentere Danmark ved den Nordiske finale. Stedet var Øsknehallen i København ved Copenhagen Games.

Nu var Fifa ikke det største ved dette event, så fodbolden havde fået et begrænset areal, hvilket medførte at de 256 deltager som havde tilmeldt sig, fik meget lidt plads.

  Jeg ankom til Copenhagen Games kl.11.30 og skulle selv spille kl.12.40 i area 2, men ville gerne lige gå lidt rundt og se om mand kunne støde på andre fra Danskfifaliga og så lige se stedet an. På det tidspunkt havde en af favoritterne fra DFL Dcakici spillet sin første kamp og tabt 2-0. Han havde mødt Primo-turbo (tror jeg han hedder), som ligeledes er en god spiller. Så meget ærgeligt at en så god spiller skulle ryge ud, så hurtigt. Mens jeg stod og kiggede på div kampe, kom Always Unlucky over og hilste. Han havde ligeledes spillet sin første kamp, og havde vundet og var gået videre. Efterhånden kom flere fra DFL til, Messiwilly, Scandalouse, Yassin,Kazza, Noerlen, Laursenchamp og mange flere. Man må sige vi fra Danskfifaliga var pænt repræsenteret ved dette event.  Da klokken blev 15 var første runde overstået. Jeg selv var gået videre med en 1-0 i bagagen og mange fra DFL var faktisk videre, hvilket var rigtig fedt. Selv Messiwilly, som plejer at klare sig knapt så godt, var gået videre, dog uden at spille, da hans modstander ikke var dukket op. Det gav troen på et godt resultat til DFL. 2.runde kom på tavlen og der skulle igen dystes. Jeg selv skulle møde en Simon, åbenbart også en fra DFL (Brugernavn A1......et eller andet, sorry kan ikke lige huske resten. ) Vi spillede en halv skidt kamp, som endte 0-0. Han havde brændt en mega chance og jeg selv havde brændt 2 friløberer til sidst. Der skulle findes en vinder på straffe. Jeg tabte 4-2 og så var det eventyr slut. Sur røv, men sådan er fodbold jo.... Resten af eventet skulle bruges til at følge de andre fra DFL og så ellers bare hygge sig.  Turneringen skred frem og vi kom nærmere de to semifinaler. En af dem, som var rigtig godt spillende var Noerlen. Han havde taget turen fra Herning til København, med sine 10 dåser snus, 5 liter vand og rigtig meget godt humør. Det er jo ikke nogen hemmelighed at Noerlen var en af dem som løb med den ene finaleplads. Undervejs havde han slået flere af favoritterne, bl.a Scandalouse og sidste års DM vinder. Semifinalerne skulle spilles på storskærm, hvilket var fedt, da vi alle så kunne følge med, men det der var mindre fedt, var at der var min. 20 sekunders delay fra den reel kamp og så til den kamp, vi andre så på storskærmen....Meget skidt lavet... Noerlen vandt i straffe, efter at have været bagud 3-0. men fra det 62 min, gik Noerlen i gang og bang, 3 kasser og så var han tilbage....Vildeste comeback jeg har set, total flot spillet... (tror det var kæften fuld af snus, der i sidste ende gjorde udslsaget... Efter selve eventet, var vi en del fra DFL, som gik ud og spiste pizzaer. Gik tilbage til Copenhagen Games og drak alle deres fadøl, til 15 kr stk, total god stil.... resten af aftenen vil jeg skåne jer for, men var i seng kl.5 efter en møg hyggelig dag. Vil bare sige at det var rigtig fedt at hilse på alle dem fra DFL og at Messiwilly altså er en meget hyggelig fyr, selvom nogen tror noget andet....HA HA...  

Dcakici og Always Unlucky

  En meget koncentreret Noerlen i sin semi...

Dcakici, Coastrostved og Messiwilly i baggrunden

De to, som skal repræsentere DK ved finalen. (Noerlen til højre)

 

 

 

Apr
02

Forventninger til FIWC 2012

Tag: DFL, FifaJensen20, fiwc 2012, messiwilly, Norden

Så er der under en uges tid til FIWC, og man kan så småt begynde at mærke, hvordan folk spiller lidt ekstra i krogene. Formatet omkring FIWC har ændret sig en del (til det dårligere), men ikke desto mindre har vi et spændende og (forhåbentlig) godt event i vente.

Der spilles nu knald eller fald-kampe gennem hele turneringen, hvilket gør det endnu sværere at gå hele vejen, da der absolut ikke er råd til nogen som helst former for fejl - ét nederlag og så er det farvel.

FIWC bliver nok en del anderledes end førhen, da der foregår mange andre ting i Øksnehallen samtidig. Der er ikke meget plads (det var der i hvert fald ikke under CPH-games), så det bliver nok en tætstående omgang med over 200 Fifa-glade spillere. Alligevel skal det nok blive en fed dag med fokus på god Fifa, men hvor der absolut også er plads til andet PS3-gøgl.

Men hvem løber så med sejren, og spiller sig videre til den nordiske finale? - Ja, her bliver det spændende. Umiddelbart er buddet om sejren mere åbent end det har været nogensinde før - alle kan i princippet vinde. Der er dog en del favoritter, som der nok også får sine "5 minutes of fame" (og selvfølgelig en del mere, hvis de kan leve op til favoritværdigheden). Navne som Messiwilly, Adel, Agge, Iver, Norden, Noerlen etc. er ikke til at komme uden om - men alligevel er der mange, der forventer at sejren går til en "ukendt". Personligt tror jeg at vinderen (eller i hvert fald én af de i alt to, der går videre) er en vi kender fra Fifa-community'et. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så er Messiwilly og Norden favoritter i mine øjne. De har en unik måde at håndtære spillet på, og det må i sidste ende gøre forskellen. Der er dog mange outsidere, der kan drille de store favoritter. Det er bl.a. endnu usikkert om DFL stiller med et slagkraftigt hold, og i så fald, hvilke spillere der er med.

Et andet centralt spørgsmål er, hvilket hold spiller folk med? - Mine forventninger er, at Real Madrid, Chelsea og Barcelona bliver de tre mest brugte hold. Derefter - tror jeg - at hold som Man. City, Brasilien og Milan kommer. Man ser dog flere og flere spille med mindre hold som Arsenal, og klare det rigtig godt. Det så vi bl.a. under DM, hvor en spiller havde stor succes med dette valg. Jeg synes at det er fedt, at nogen tør at spille med et mindre hold - og bare endnu federe, når det giver pote. Desuden tror jeg, desværre, at flere spiller med 5 forsvarer, og kampene bliver derfor præget af kontra angreb og indlæg. Det er der nok ikke noget at gøre ved, og det har da også sin charme. Jeg glæder mig dog til at kigge lidt på et par skærme, og se hvordan folk håndtære presset, som der er, når man er til sådan et live-event.

Alt i alt forventer jeg, at vi får et enormt spændende FIWC. Det bliver nok præget af mange af de samme holdvalg og samme spillestil - men dét kan sagtens være med til at gøre det hele lidt mere intenst. Jeg glæder mig i hvert fald meget, og hvis I skulle have lyst til at sige hej, så kan I finde mig med en grå DFL trøje på med "FIFAJENSEN20" stående på ryggen!

Hvad er jeres forventninger til FIWC, hvem ser i som favorit, og hvilket hold vælger i selv?

Byd gerne ind og giv jeres besyv med.

Vi ses til et brag af et event! //FifaJensen20