Dansk FIFA Liga - PS3 blogs

Welcome to Vegas!

Messikrkic — Sat, 09 Feb 2013 06:32:32 +0000

Kl er 22 herhenne og det her er min første blog. Efter en meget lang rejse med forsinkelser ankom jeg sammen med min bror til Las Vegas i går. Turen havde taget mange af kræfterne, så selvom kl kun var 20, gik vi i seng af ren udmattelse.

læs mere

LAS VEGAS REJSEBLOG! Messikrkic/Vuk

Messikrkic — Wed, 06 Feb 2013 23:42:12 +0000

Hej Alle

#### ##### #### ##### #### #### #### #### ### ### ### ### ### ### ### ### ### #### #### ##

Første opdatering er kommer i løbet af fredag!

Vuk.

Tak for denne gang DFL

zipex — Wed, 30 Jan 2013 17:18:04 +0000

Som overskriften lidt siger, må jeg hermed sige farvel og tak for denne gang. Af flere personlige årsager, har jeg ikke kunne finde tiden og overskuddet til, at være med i toppen af DFL (måske endda ikke niveauet). Jeg nåede til 1. division, men målet nåede jeg desværre ikke - Superligaen. Jeg vil gerne sige tak, til dem som står for DFL, samt supporten. I smider en masse energi og tid i dette projekt, og alligevel er det helt og aldeles gratis, at være med til - respekt for det! Tak til modstanderer, som har givet mig kamp til stregen, i stort set alle kampe. Jeg håber jeg får fornøjelsen af, at komme tilbage igen, når jeg forhåbentlig får mere tid til det lidt mere sjove i hverdagen igen. Pt. bliver tiden brugt på et fuldtidsjob + studie ved siden af, alt sammen noget som kræver stor interesse og indsigt, og derfor må jeg altså i dag sige tak for nu. God vind til jer alle derude & god kamp i aften, til dem af jer der skal se El Classico! - Zipex/mulr

Min DFL statistik.

noerlen — Tue, 16 Oct 2012 22:54:29 +0000

Hej alle!

Jeg sad og kedede mig lidt mens jeg browsede lidt rundt på DFL. Jeg faldt over mine forrige resultater fra DanskFIFAliga, og tænkte at jeg vil lave lidt statistik på det. Ved at gå ind under "Mit Kampprogram" kan man se samtlige sæsoner man har spillet med i. Jeg tænkte at det kunne være lidt sjov at se hvor mange mål man har scoret ialt, hvor mange der er gået ind, antal sejre, nederlag uafgjorte osv.. Så jeg hev lommeregneren frem og begyndte med det store regnskabsprojekt! Jeg tog KUN de kampe med som reelt blev spillet, da mange kampe er vundet på at modstanderen ikke mødte op, og de skal selvfølgelig ikke tælle med

Antal sæsoner gennemført på DFL: 11 (+ den igangværende)

Antal kampe spillet på DFL: 69 (Liga + Pokal)

Antal kampe vundet: 49 (71%)

Antal kampe uafgjort: 6 (8,3%)

Antal kampe nederlag: 15 (20,3%)

Mål scoret: 187

Mål imod: 77

Målforskel: +110

Gennemsnit mål pr. kamp: 2,7

Gennemsnit mål imod pr. kamp: 1,11

Største sejr på DFL: 11-1 mod Mikkelstone i sæson 10. (har dog vundet 18-0 i en kamp, men modstanderen meldte sig ud af sæsonen herefter, så resultatet står ikke på siden)

Største nederlag: 1-4 mod KongeAfKastrup i sæson 17.

Ja, det var mine tal. Hvis I har lyst kan I jo smide jeres tal op herinde også!

mvh Jacob / noerlen

ps Admins, hvorfor kan jeg ikke skrive med fed, kursiv osv osv??

Fifa 13 turnering i Brøndby

skodle69 — Tue, 09 Oct 2012 12:46:07 +0000

Søndag den 7. oktober var der Fifa turnering før Brøndby-AaB kampen i Michael Laudrup loungen, ved Brøndby Stadion, for 64 spillere plus publikum. En del af de deltagende havde, ligesom undertegnede, vundet nogle EA billeter til Brøndby-AaB kampen så det var gratis Fifa turnering med efterfælgende superliga kamp.

Udover mig selv, var der 2 kendte deltagere fra Fifa scenen, nemlig Dennis Cakici samt Adel Daher.

Turneringen bestod af 64 deltagere i et knockout system med en kamp i hver runde. Jeg havde kun prøvet Fifa 13 demoen så jeg regnede ikke med noget. I første kamp, som åbenbart var 2. runde mødte jeg en ung Brøndby fan som jeg kom bagud 0-1 imod efter ca 55 minutters spil. Dog fik jeg udlignet og vandt 2-1 i forlænget spilletid.

I kamp 2 mødte jeg en af Adels venner hvor jeg efter at have været bagud 0-2 ved pausen fik kampen vendt til 4-2 med en 4-2-4 opstilling med Bayern München. Kampen endte 4-3 til mig og jeg var overraskende videre til kvartfinalen.

Desværre var jeg for defensiv der og ikke effektiv nok og må indrømme at det var fortjent nok at min modstander vandt 1-0, dog noget surt at det mål skulle falde i det 120 minut, ligefør straffesparks konkurence.

Min overmand mødte Adel i semifinalen hvor Adel trak en stille og rolig 2-1 sejr hjem. i den anden semifinale vandt Dennis Cakici 3-2 efter en meget spændene kamp.

I finalen stod de to favoritter så overfor hinanden og her blev det Adels rutine i afgørende kampe som gjorde at han vandt 1-0. Men lidt mere kølighed fra Dennis side havde kampen måske tippet den anden vej.

Adel, som er FCK fan, skulle hermed stå med en Brøndby trøje på sidelinjen i pausen imellem Brøndby og AaB, for at spille finalen imod en AaB fan. De spillede med Brøndby og AaB i den kamp og selvom der var nogle problemer på storskærmen hvor kampen blev vist hev Adel sejren hjem på 1-0 og dermed sendte pokalen til Danmark .

Det var en hyggelig turnering hvor der var godt styr på det og ingen råben, på trods af der kun var en person der stod for det.

Scandalouse´s dag til DM i FIFA 12

Scandalouze — Sun, 09 Sep 2012 10:53:11 +0000

Vil lige fortælle kort om mit eventyr til DM i FIFA 12

1.gruppespil:
0-0,5-0 og 3-1 som betød 7 point sammen med en anden og som nok gav den største forvirring ved hele eventet! Dommeren sagde vi skulle spille omkamp, og jeg var sikker på det var målscore, men næh nej omkamp blev det om videre deltagelse hvor jeg kom bagud 3-0 efter ca 55min pga surhed hvor jeg så gik i vrede og skældte dommeren ud. Efter 5min gik jeg så over til dommerbordet og sagde at 2-3 andre var gået videre på målscoren og at det ikke kan være rigtigt, men han sagde igen at reglerne siger at det er omkamp ved samme pointantal som nr 2. Men 10min senere ca får jeg afvide af et par stykker at dommerne har talt sammen og at den ene dommmer(kegle) ikke havde styr på reglen ordenligt, så jeg gik altså alligevel videre til stor glæde! Endnu en gang havde de ikke styr på det 100% som nær havde kostet mig videre deltagelse fejlagtigt!!!!!

2.gruppespil:
I gruppe med navne som min private ven OG ærkefjende MathiGUD som tit ender i hån og mobning efter nederlag og Primeturbo Spillede 0-0 mod Primeturbo i en kamp med ingen chancer mener jeg Vandt 2-1 mod en random spiller hvor jeg kom bagud 1-0 og så i den sidste kamp mod netop MathiGUD skulle jeg bruge en sejr på 3,4-0 og jeg vandt 4-0 Om det var aftalt spil? NEJ DA! ;D Summersumarum er: Gik videre med 7 point som også primeturbo fik, dog havde jeg 1mål bedre i målscore

16dels:
Mødte en random gut som jeg slog 3-0, der ikke så meget og snakke om der

8dels:
Mødte en rigtig god modstander, tror han var random, men jeg kom foran 1-0 i det 80min i en kamp som jeg havde fuld under kontrol, og i overtiden cementerede El Sharawaay så sejren til 2-0

Kvartfinalen:
Den flotte mand messiwilly ventede der, og det var en meget tæt og spændende kamp! Han trak det længste strå og vandt 1-0 på et flot indlæg til Benzema. Jeg havde selv en halv friløber med Zlatan ved 0-0, men hans kolde venstre var desværre ikke skarp i den kamp Tillykke til Willy, som jeg virklig synes fortjente et godt event!

Så alt i alt er jeg meget tilfreds med dette DM! kvartfinale med en vild god defensiv og samlet målscore på 19-3 og til tider fik jeg vist mit verdens kendte ping pong frem selvom det var på pods ;D

//Scandalouse//

Fifa 12, dommen fra Albobo24, EA's skræk" :D

skodle69 — Fri, 24 Aug 2012 10:30:48 +0000

Hej allesammen.

Jeg har igennem Fifa 12 nu prøvet at vurdere hvordan jeg syntes spillet har klaret sig.

Jeg vil sige at spillet har gjort fremgang, man kan spille nogle gode kampe og syntes der er gjort mere ud af at prøve at gøre det til et bedre spil, men det lykkes ikke rigtigt, i det så mange fejl er sket i Fifa 12 at selvom man elsker spillet så syntes jeg det er ved at ramme et nivaue hvor det er for tragikomisk.

Nu har jeg i løbet af dette "Fifa år" også været rundt på diverse EA forums og andre forummer og jeg syntes overall, selvom man ikke kan gøre noget ved det, at man må stille sig spørgsmålet: "Er EA blevet FOR store og har for lidt konkurence"

Jeg, som en person noget op i alderen, har siden 1994 spillet Fifa spillet hvert år og har glædet mig over spillet fremskridt og at det har klaret sig så lang tid som ingen havde regnet med, dengang. Det er nærmest blevet en selvfølgelig at spillet kommer og at konkurence nærmest er udeblevet da PES er blevet en fast "lillebror" hvert år, uden konkurence evner.

Fejlene i år, som jeg vil komme ind på nu, har været nogle som ikke bør være nu. Impact Engine, udskældt og virker til EA har gabt over for meget der, men fair nok, lad os håbe de viser hvad den kan på rette vis i Fifa 13.

Af de mere slemme vil jeg nævne blandt andet at der stadigvæk dømmes offside på egen banehalvdel (midterstregen), derudover bliver der dømt offside selvom man løber væk med spilleren som var i offside. Offsidefælder er ikke rigtig noget man kan spille på i Fifa 12, især da der en del gange er en back som bliver hængene, en fejl som nærmer sig sit 10 års jubilæum, det er sgu for skidt EA.

I år har EA åbenbart syntes vi skulle have nogle nye regler ind fra andre sportsgrene, hvor man kan stille sig ind foran en fremstormende spiller og så selv få frisparket efter håndboldens angrebsfejl regel, hvorimod man godt må løbe en og blokere/lave rugby tackling på fri spiller uden at der bliver dømt noget. Straffesparkskendelserne har også været ´meget svingende samt det at man må trække i spilleren uden straf til tider også været skuffende.

VP systemet er klart gået mest frem, men målmændene er den rene elendighed, hvor imod rigtig keepere nærmest kunne være overdrevet til en sindsyg grænse. Dog blev der i år i pro opfundet en angriber som går under navnet "Stig" som er betegnelse på en krølhåret, 2.08 meter høj boksspiller, som kunne lave rigtig mange hovedstødsmål. Dette kan vi takke DFL's Bikerjensen for .

Desværre har vi i VP afdelingen oplevet den første smag på rigtig snyd, idet man kunne lave disse standart taktikker, som gjorde at ved kickoff, hvor der ca er 5-7 sekunders max ventetid inden computeren selv lavede kickoff, muligt at skifte "taktik" ingame som igen gav 5-7 sekunders kickoff tid, og dette kunne forsættes i alt uendelighed til det andet hold gav op. Har dog ikke set det længe og jeg har ikke set det i 1on1, så vi må håbe EA har fået styr på det.

FIWC i år var lidt af en fadæse, udfra hvad jeg hørte fra folk. Ingen jydetransport og det var knockoutkampe og turneringen blev lagt sammen med et andet stort eventm, for at spare penge, sagde EA. Det står dog helt uforstående hen, når man i den nordiske finale bruge 100 gange så mange penge som selv kvalen har kostet. EA siger de vil ramme bredt, men det gjorde vidst ikke her. Der skal dog igen siges tillykke til Agge, for at vise de danske faner flot i både den nordiske finale, samt i finale turneringen i Dubai.

Den største fejl i år har helt klart været de elendige servere. For det første kunne folk med yousee ikke spille UT uden at skulle gøre alt muligt pis. Derudover har så mange kampe i 1on1 seasons blevet afgjort pga disconnect, pga dårlige EA servere, hvor man i den ene uge kunne få mange dømte imod sig, for så i næste uge nærmest at kunne vinde 1. division pga disconnect fejlen. Derudovre har man i VP oplevet i mange kampe at skulle vente ekstrem lang tid på kamp eller måtte opgive det helt, og her taler vi om ca 20 % af kampene, mindre på gode dage men mere på dårlige dage. Jeg ved godt at det sker fordi EA vil undgå det store delay som fandt sted i VP i Fifa 11, men vi skriver altså år 2012 EA, kom nu ind i kampen.

Det mest utilgivelige i år er dog at EA's support, i hvertfald i Europa, har klaret de mange fejl og henvendelser med "Bin Laden gemmetaktik", hvor jeg faktisk tror Bin Laden havde kunne gemt sig endnu hvis han havde spurgt EA support til råds. Derudover har man benægtet problemernes omfang og til tider decideret ignoreret folk. Hvis EA skulle vise nogen form for moral burde de være mænd nok til at gå ud og undskylde offenligt, det klæder sgu ikke EA at gå i arroganthedens grøft selvom de er blevet enorme.

Jeg vil så slutte af her, jeg håber at i kunne holde min brokroman ud , men jeg håber måske nogle fra EA.dk også læser det, for det er sgu skrevet med gode hensigter. Jeg elsker spillet og det gør rigtig mange, for uanset hvor meget man brokker sig og forbander spillet kan jo ikke lade være med at spille det et par dage efter igen.

Så lad os se frem og håbe på et godt DM samt et kommende Fifa 13 som forhåbenligt kan gøre det bedre end Fifa 12 og at impact engine kan vise sit værd.

Velkommen til DFL FC Bayern München

Baiiisal — Tue, 21 Aug 2012 15:48:31 +0000

FC Bayern München har efter langtids overvejelser valgt at droppe Bundesligaen frem for DFL. Årsagen var nemlig at de ville prøve noget nyt og noget som gav dem udfordring...

Bayern kommer naturligvis til udfordringer gennem sæsonerne i DFL.. Da er særlig mærkante ændringer på eksempelvis transfer og niveauet på modstanderne. Træneren udtaler sig således:

"Det er en anden måde at spille bold på.. vi har den trup som vi har... ingen transfer og ingen ungdomspiller... det kan både være godt og skidt.. men vi vil så vidt mulig leve op til forventningerne."

De Tyske giganter åbner i denne sæson i åbrykningspuljen hvor man starter på udebane mod Samuel Eto'o og Anzhi...

Vi ønsker Bayern og ledelsen velkommen til Ligaen og held og lykke frem over

Bild.de
Skrevet af Oliver Khan!

Top 10 "Fever pitch" øjeblikke: Plads 5-1

arsenal7771 — Wed, 15 Aug 2012 15:31:22 +0000

Velkommen tilbage til de 5 største øjeblikke for mig, som Arsenalfan. Vi afsluttede første halvdel med på 6. pladsen at have Arsenals overhaling af Spurs i 11/12 sæsonen, og har derfor nu snuden rettet mod 5. pladsen. Jeg kan med det samme afsløre, at der ikke vil være flere momenter fra sidste sæson, og jeg vil således gå lidt længere tilbage i tiden. Lad os komme ud i det!

5. plads:

På 5. pladsen finder vi et øjeblik, som jeg vil tro, at mange finder overraskende. Vi skal tilbage til 07/08 sæsonen og en kamp mellem Arsenal og United på Emirates. Grunden til at dette øjeblik ligger så højt, som det gør er udelukkende pga. mit eget følelsesregister igennem kampen og generelt i den tid som Arsenal fan. Det var for mig en hård tid, da Arsenal i bund og grund var slået af tronen som mesterskabsaspirant, men jeg stadig levede i den (naive) tro/forhåbning at den næste sæson skulle blive den hvor det hele vendte. Sæsonen inden havde United vundet mesterskabet sikkert med Chelsea på 2. pladsen, og os på en fjerde med 21 pt. op til mestrene, og der var derfor langt igen (til sammenligning havde vi 19 pt. op i år). Det ændrede dog ikke på mine forhåbninger, og det var derfor for en gang skyld befriende at spillet fungerede, og i starten af november var vi derfor ubesejret i de første 10 kampe af sæsonen. Troen på sejr over United og håbet om at være seriøs titelaspirant var derfor meget højere end det havde været længe. Udover det har jeg altid haft et stort "had" til United, og kan slet ikke holde ud at tabe til dem. Jeg var derfor skuffet, sur og frustreret som aldrig før, da det i det 89. min stod 1-2 på tavlen. Vi var kommet bagud lige før pausen, fik derefter udlignet lige efter pausen, men måtte indkassere et dumt mål til 1-2. Arsenal pressede på men brændte chancerne og sofapuder og skældsord fløj derfor gennem luften.
I det 90. min slog Almunia en lang bold frem, og efter en del fejlafleveringer ender den i venstre side hos Clichy, der tager to lange træk, og derefter slår den fladt indover. Den glider mellem forsvar og keeper og ender på bagerste stolpe, hvor Walcott dukker op og fuldstændig misser sin afslutning. Puderne flyver endnu en gang gennem luften, inden jeg opdager, at bolden er på vej over til Gallas på den anden stolpe. Han sparker resolut til den, men Van der Sar redder den ud i feltet og forvirringen er total! Den sidste pude i sofaen bliver slynget i jorden, og nogle ikke helt heldige fraser, der indeholder ytringer jeg slet ikke vil komme ind på her, bliver konsekvensen da det går op for mig at chancen er løbet ud i sandet. Men som at finde den 500 kr. seddel i baglommen, som man troede man havde brugt i byen i går, dømmer dommeren pludselig mål. 2-2 og spisebordet får en sejrsrunde!
Gallas afslutning havde åbenbart været inde over stregen, og dommeren dømte derfor korrekt mål. Min glæde og lettelse var helt enorm ved denne scoring, og havde kampen gemt på mine forældres tv-boks, så jeg kunne gense øjeblikket, hvis humøret var nede en dag, derfor er dette mål nr. 5 på listen!

Højdepunkt:

Bonusinfo:
Arsenal endte nr. 3 med 83 point, og United blev tords udligningen mester med 87 point. Det er det tætteste Arsenal har været på United siden Invincibles-sæsonen.

4. plads:

Vi hopper straks videre på listen, hvor vi så småt nærmer os top 3. Inden da skal vi dog lige et smut tilbage i tiden til sæsonen 03/04. De fleste forbinder naturligt nok udelukkende denne sæson med den ubesejrede vej mod Premier League titlen, men for mig er det endnu et højdepunkt der må fremhæves. Det drejer sig om en Champions League kamp d. 25. november 2003 på San Siro. Arsenal havde efter 3 kampe kun fået 1 point i Champions League gruppespillet, og der kunne derfor kun bruges 9 pt. i de 3 resterende kampe. Vi havde tabt til Dynamo Kiev, spillet uafgjort mod Lokomotiv Moskva og tabt med 0-3 hjemme mod Inter. Det lignede et tidligt exit, da vi på hjemmebane mod Dynamo Kiev ikke havde scoret, da der manglede 3 min af kampen. Ashley Cole dukkede dog op som en trold af en æske, og sikrede i det 88. min. en fortjent men heldig 1-0 sejr. De store problemer med at slå Dynamo Kiev gjorde mig ekstra nervøs inden opgøret mod Inter, da vi kun kunne bruge en sejr, og de jo som sagt havde tæsket os hjemme i første opgør. Anført af Thierry Henry fik Arsenal dog gjort min nervøsitet til skamme, da de spillede en af de bedste kampe nogensinde i Champions League (hvis ikke den bedste), og den suverænt bedste 2. halvleg nogensinde i Europa.
Henry bringer os foran 1-0 med en velkendt inderside efter et meget velspillet angreb, inden pausen for Inter dog udlignet og det er dermed uafgjort til 2. halvlegs start. Der går dog ikke længe inden vi kommer foran i et angreb, hvor Henry fra venstre side finder Ljungberg, der gør det til 2-1. Inter presser derefter på, men efter noget tumult på et hjørnespark får Arsenal clearet bolden, så Henry kommer i løbeduel mod en Interforsvarer. Dette ender ikke godt for forsvarsspilleren og lidt efter er Arsenal foran 3-1 på et mål, der tydeligt viser hvor Gareth Bale fandt sin inspiration til at lave målene mod samme modstander et lille årti efter. Efter scoringen falder Inter helt sammen og Arsenal scorer endnu en gang på to kontrastød via Edu og Pires. 5-1 og avancement i CL lå nu lige til højrebenet, da vi havde Lokomotiv Moskva hjemme i sidste kamp.
Dette var første kamp hvor ”The Invincibles” virkelig viste hvor godt et hold de var, og det står for mig som en af de største magtdemonstrationer i min tid som Arsenalfan, og jeg kan stadig tydeligt huske aftenen, hvor jeg så kampen. Derfor er Inter - Arsenal nr. 4 på listen!

Højdepunkter:

Bonusinfo:
Arsenal-holdet fra 03/04 nåede at spille 49 kampe i ligaen som ubesejret før de tabte 2-0 til United i kamp nr. 50. I CL røg Arsenal ud til Chelsea i kvartfinalen efter 1-1 ude og 1-2 hjemme.

3. plads:

Det næste øjeblik er igen fra CL. Vi skal to sæsoner frem i tiden til 05/06, hvor Arsenal i denne sæson var gået helt til finalen. Jeg fandt derfor trøjen frem, mødtes med en kammerat (der selvfølgelig også er Arsenal-fan) og tog toget mod Vesterport st. til min første kamp på Southern Cross Pub (Arsenal-fanbaren i København). Havde læst om pubben på nettet og da Arsenal så kvalificerede sig til finalen besluttede vi os for at tage derind. På vej derind stoppede vi ved den obligatoriske kiosk for lige at smide nogle penge på Arsenal. Dengang var det for mig en helt anden verden ikke at skulle tippe hos Dansk Tipstjeneste, og da jeg altid har været typen der tipper for sjov, gik jeg derfor efter oddsene. Smed således 30 kr. på 3-2 til Gunners (kan desværre ikke huske oddset), og en 20’er på Sol Campbell som første målscorer til odds 35. Grunden til at jeg netop kan huske dette odds vender jeg tilbage til.
På trods af ankomst til pubben i god tid før kampstart var der helt proppet, og vi måtte således tage til takke med ståpladser. Har intet imod ståpladser på stadion (tværtimod), men på en bar foretrækker jeg klart at læne mig indover et bord, mens jeg klamrer mig til min fadøl. Minutterne til kampstart sneglede sig af sted, men til sidst blev kl. 20.45 og kampen kunne gå i gang. Modstanderen i finalen var Barcelona anført af Ronaldinho, mens vores store stjerne stadig var Thierry Henry. Det skulle dog vise sig at Henrys målnæse ikke var helt så skarp som vanligt, og han kunne sagtens (burde måske) have sikret os sejren i finalen. 18 min. inde i kampen stikker Ronaldinho bolden til E’eto, der trækker udenom om Lehmann. Tyskeren oversatser og rammer E’eto der falder, mens bolden løber videre til Giuly, der sparker den i nettet. Jeg er lige ved at rive min første målscorer kupon i stykker, men i stedet for mål dømmer dommeren frispark og giver Lehmann det røde kort. 10 mod 11 mod favoritterne fra Barcelona ligner en umulig opgave, og jeg kan mærke bitterheden stige i mig. Arsenal trak sig naturligt lidt tilbage, og lod Barcelona overtage spillet, men efter 35 min. brød Eboue i gennem i højresiden, og fik et frispark tæt ved feltet. Det tog Henry sig af, og inde i feltet dukkede Sol Campbell op og headede den i kassen. Jubelbrølet fra mig selv og alle omkring mig glemmer jeg aldrig, vi havde knap nok haft et skud på mål siden udvisningen, og nu troede alle for alvor på miraklet! Derudover havde jeg vundet 700 kr. på min tipper, hvilket var mange penge for mig dengang, så jeg var helt i ekstase. Øjeblikket hvor Sol Campbell header bolden i mål og minutterne efter kommer jeg af disse grunde aldrig til at glemme, og derfor kommer det, på trods af at vi endte med at tabe 2-1, ind på en 3. plads. Hvis vi havde vundet, så havde dette øjeblik klart været nr. 1, men skuffelsen der fulgte efter trækker det desværre ned.

Højdepunkter:

Bonusinfo:
Efter Lehmanns røde kort måtte Arsené Wenger skifte en ny målmand ind. Dette gik ud over Pires der måtte forlade banen efter 18 min. Pires har senere udtalt at han aldrig har tilgivet Lehmann for det røde kort.

2. plads:

På 2. pladsen finder vi den vildeste Arsenal-kamp jeg nogensinde har set. Vi skal tilbage til sæsonen 04/05 til en kamp mod Tottenham. Da mine forældre kun havde DR1 og TV2 var jeg taget hjem til min føromtalte kammerat, da hans far ligesom os også er Arsenal-fan, og derfor havde købt Canal+ der sendte kampene dengang. Arsenal havde 3 kampe forinden tabt 2-0 til United (kampen der brød deres ubesejrede stime) og derefter spillet 2 uafgjorte. Vi gjorde derfor klar til kamp med bange anelser, da spillet tydeligvis ikke fungeret specielt godt. Kampen startede stille og roligt, men vores frygt blev gjort til virkelighed da Tottenham kom foran på elendig opdækning på et frispark. Det lignede at føringen skulle holde til pausen, men ud af det blå dukkede Henry op og gjorde det til 1-1 i overtiden. Dette gav Arsenalspillerne den fornødne tro på tingene, og de kom derfor ud til 2. halvleg i højt tempo! Dette gav forholdsvis hurtigt inde i 2. halvleg et gennembrud på venstrekanten af Ljungberg, der resulterede i et straffespark til Arsenal. Lauren eksekverede sikkert og 2-1 til Arsenal. 5 min. senere efter for passive indgreb fra Tottenham spillerne kommer Vieira igennem, og scorer til 3-1. Sejren lod pludselig til at være hjemme, da Spurs spillerne virkede modløse, og jeg befandt mig således i en form for falsk tryghed. Der gik nemlig kun 1. minut så brød Jermaine Defoe igennem Arsenals højreside og bankede bolden over i krogen! Kampen var igen helt åben. Der gik dog blot 9 min. før Arsenal fik scoret igen, alt for passivt forsvarsspil af Tottenham gjorde at Arsenal kunne generobre en tabt bold lige uden for feltet. Pires får fat i bolden, og sender Fabregas i dybden, der i stedet for at skyde fikst spiller den hen til Ljungberg, der sparker den under Tottenham keeperen, 4-2. Igen havde jeg indtrykket af at nu måtte den være hjemme, men 5 min. efter får Tottenham et frispark, der bliver sendt højt ind i feltet, og højest af alle når Ledley King, der header Spurs tilbage i kampen. Dette bragte lidt stilstand, men gode 10 minutter efter bliver Pires spillet fri i venstre side. Han snyder sin mand, og sender den under keeperen fra en spids vinkel. Arsenal var igen foran med 2, og denne gang manglede der kun 10 minutter af kampen. Igen måtte jeg dog indse, at det ikke skulle være en ”sikker” sejr, da Henry i det 88. min laver en kæmpe fejlaflevering, så Tottenham får kontra, og Kanoute ender med at score et flot mål. 4-5 i en fuldstændig vanvittig kamp! Til sidst får Tottenham en åben skudmulighed uden for feltet, og da afslutningen var så intens, kunne medkommentatorerne fra Canal+ ikke holde sin iver tilbage, så han kom til at råbe ”skyyyd” midt i kommentatorens sætning. Da Spurs spilleren gudskelov sparkede forbi, kunne jeg ikke lade være med at flække af grin. Det er eneste gang jeg nogensinde har hørt en kommentator komme til at afsløre sit tilhørsforhold (med mindre det selvfølgelig er åbenlyst), og det siger noget om hvor intens kampen var. Arsenal endte med at vinde en yderst vigtig 5-4 sejr, og har aldrig før eller siden set en mere underholdende Arsenal-kamp. Derfor er denne kamp placeret så fornemt på listen som på en 2. plads!

Højdepunkter:

Bonusinfo:
Arsenal måtte desværre overlade tronen til Chelsea, men vandt dog FA Cuppen. Dette er det sidste trofæ Arsenal har vundet.

Nr. 1:

På listens 1. plads skal vi ikke overraskende hen til Arsenals bedste sæson til dato. Jeg snakker selvfølgelig om 03/04, hvor ”The Invincibles” gik ubesejret igennem sæsonen. Dette kunne i sig selv sagtens have fortjent en 1. plads på listen, men jeg føler simpelthen at det er en for lang periode med en hel sæson, og jeg har i min hukommelse ikke en periode på kampe, der skiller sig ud. Vi skal derfor meget overraskende hen til en ganske normal kamp mod Bolton d. 20. marts 2004. Arsenal lå nummer 1 i ligaen, var i kvartfinalen i CL og var i semifinalen i FA Cuppen. Sæsonen og spillet kunne nærmest ikke have været forventet bedre, og det var en fantastisk tid at være Arsenal-fan i. Jeg glædet mig derfor naturligt nok som et lille barn på juleaften til kampen mod Bolton, da jeg i 15 års fødselsdagsgave havde fået billetter til netop denne kamp. Jeg husker stadig tydeligt gangen mod Highbury fra stationen, og følelsen da jeg trådte ind på tribunerne. Da Arsenal skulle spille CL kvartfinale 4 dage efter mod Chelsea, frygtede jeg at de ville spare spillere, og var derfor rigtig spændt på startopstillingerne. Til min store glæde viste det sig dog, at både Henry, Pires, Vieira og Bergkamp var med fra start! Jeg var således helt tændt da kampen blev fløjtet i gang. Der var ikke spillet særlig længe før Henry banker den på overliggeren udefra, men jeg måtte desværre sætte mig ned igen sammen med resten af stadion. I England står fansene ikke op under hele kampen som mange gør herhjemme, de rejser sig så i stedet når der er ved at ske noget. Dette giver en ekstra opbyggende effekt til evt. mål og afbrændere, og jeg følte at det på en måde øgede glæden og skuffelsen, når der blev scoret og brændt. Jeg skulle ikke mere end 18 min ind i kampen for rigtigt at opleve dette, da et godt gennemspillet resulterede i at Bergkamp lagde bolden til rette for Pires, der tog et træk lige uden for feltet og derefter bankede bolden over i det lange hjørne. 1-0 og stadion var i ekstase! Dette er starten på det øjeblik der ligger nummer 1 på listen. De næste minutter var helt fantastiske, og intet jeg ellers har oplevet med Arsenal kan sammenlignes. Bolton var helt nede i sækken, vi var mere end 10 point foran nr. 2 i tabellen, og alle på stadion sang og jublede således. I de efterfølgende minutter havde Arsenal alt, og der gik heller ikke længe før, at Henry blev stukket i dybden, han fandt Bergkamp inde foran og 2-0 til Arsenal. Endnu en gang eksploderede stadion, og jeg var i den syvende himmel. Selvom tempoet efterfølgende faldt, og Ivan Campo fik reduceret for Bolton, er de 20 minutter hvor stadion var i ekstase og Arsenal scorede 2 gange det største jeg nogensinde har oplevet som Arsenal-fan. Intet kan sammenlignes med at se fodbold på stadion, og hvis folk brænder for en klub, som jeg gør med Arsenal kan jeg kun anbefale, at man bruger nogle penge på at få sådan en oplevelse med!

Højdepunkter:
http://www.youtube.com/watch?v=TvsQN-lxvNY&feature=relmfu (5:00 inde i linket)

Bonusinfo:
Arsenal vandt som bekendt ligaen, men røg desværre ud til Chelsea i CL kvartfinalen og til United i FA Cup semifinalen. På grund af dette har jeg altid haft svært ved at se 03/04 som en ubetinget succes. Især CL gjorde ondt, og det år endte Monaco og Porto mod hinanden i finalen.

Det var så listen.. Kom endelig med inputs hvis i føler noget er forkert eller at jeg har glemt nogle moments! Elsker feedback

God vind til alle Gunners derude..!