Søndag den 7. oktober var der Fifa turnering før Brøndby-AaB kampen i Michael Laudrup loungen, ved Brøndby Stadion, for 64 spillere plus publikum. En del af de deltagende havde, ligesom undertegnede, vundet nogle EA billeter til Brøndby-AaB kampen så det var gratis Fifa turnering med efterfælgende superliga kamp.
Udover mig selv, var der 2 kendte deltagere fra Fifa scenen, nemlig Dennis Cakici samt Adel Daher.
Turneringen bestod af 64 deltagere i et knockout system med en kamp i hver runde. Jeg havde kun prøvet Fifa 13 demoen så jeg regnede ikke med noget. I første kamp, som åbenbart var 2. runde mødte jeg en ung Brøndby fan som jeg kom bagud 0-1 imod efter ca 55 minutters spil. Dog fik jeg udlignet og vandt 2-1 i forlænget spilletid.
I kamp 2 mødte jeg en af Adels venner hvor jeg efter at have været bagud 0-2 ved pausen fik kampen vendt til 4-2 med en 4-2-4 opstilling med Bayern München. Kampen endte 4-3 til mig og jeg var overraskende videre til kvartfinalen.
Desværre var jeg for defensiv der og ikke effektiv nok og må indrømme at det var fortjent nok at min modstander vandt 1-0, dog noget surt at det mål skulle falde i det 120 minut, ligefør straffesparks konkurence.
Min overmand mødte Adel i semifinalen hvor Adel trak en stille og rolig 2-1 sejr hjem. i den anden semifinale vandt Dennis Cakici 3-2 efter en meget spændene kamp.
I finalen stod de to favoritter så overfor hinanden og her blev det Adels rutine i afgørende kampe som gjorde at han vandt 1-0. Men lidt mere kølighed fra Dennis side havde kampen måske tippet den anden vej.
Adel, som er FCK fan, skulle hermed stå med en Brøndby trøje på sidelinjen i pausen imellem Brøndby og AaB, for at spille finalen imod en AaB fan. De spillede med Brøndby og AaB i den kamp og selvom der var nogle problemer på storskærmen hvor kampen blev vist hev Adel sejren hjem på 1-0 og dermed sendte pokalen til Danmark .
Det var en hyggelig turnering hvor der var godt styr på det og ingen råben, på trods af der kun var en person der stod for det.